Forskning

  • U2
  • U1

Forskning og studier

Der er forsket meget i elektrisk stimulering, men der er stor forskel på kvaliteten af studierne. På denne hjemmeside findes nogle studier, som vurderes interessante. Se nederst på siden for at læse om de enkelte behandlingsområder eller for at læse en artikel omkring forskning på området.

Når man søger efter evidens for en behandlingsform, går man tit efter at finde reviews. Reviews opsummerer resultaterne for en større gruppe puplicerede studier, som typisk er lodtrækningsstudier med blindede testpersoner. På den måde kan man bedst afgøre, om behandlingsformen er effektiv.

Man skal være opmærksom på, at det umiddelbart er lettere at forske i fx medicinske produkter, hvor man kan inkludere mange forsøgspersoner, som alle har et fælles udgangspunkt. Hvis man derimod skal forske i behandling af personer med fx erhvervet hjerneskade, vil der være meget stor forskel på, hvordan hver enkelt person er påvirket af denne hjerneskade, hvor meget hver enkelt person kan træne målrettet samt rigtig mange andre faktorer. Det kan derfor være næsten umuligt at have en homogen patientgruppe, og det vil ofte være forskelligt, hvad der hjælper hver enkelt patient.

Samtidigt skal man altid gå ind og se på, hvad patienterne har modtaget af specifik behandling. Elektrisk stimulering er absolut ikke det samme, selv om elektroderne sættes samme steder. Der vil være en meget stor forskel på, hvor højt der skrues op, hvor længe stimulationen varer, hvilket program der vælges, hvor ofte patienten træner, og om patienten er aktiv eller passiv undervejs.

Dette bare for at påpege, at man skal være forsigtig med at drage konklusioner, uden at man læser hver eneste studie godt igennem. Det er sjældent selve behandlingsprotokollen, som de store reviews omhandler. De ser mere på, hvordan forsøgene er bygget op, hvilket i bund og grund intet siger om selve interventionen - altså den behandling, som forsøgspersonerne har været igennem.

Selv om elektrisk stimulering virker godt til nogle personer, så er det ikke alle, der kan hjælpes. Og anvender man ikke de korrekte programmer med en tilpas høj intensitet, så vil behandlingen ofte være uden særligt overbevisende resultater.

Læs artikel om evidens for elektrisk stimulering - målrettet fysio- og ergoterapeuter

behandlingsområder

  • Sport

    Forskning ift. sport

    Når der anvendes elektrisk stimulering til at opnå præstationsforbedringer ved sportsudøvere, skrues der ofte meget højt op for strømstyrken. Der er derfor meget markante resulater af behandlingen. Her er indtil videre lagt et enkelt studie på hjemmesiden, som siger det meste. Det er et stort review, hvor de konkluderer, at hvis man skruer strømstyrken op, så der produceres mindst 50 % af den muskelkraft, som sportsudøveren selv er i stand til at producere, så har elektrisk stimulering en rigtig stor effekt.

    Studiet hedder ‘Electromyostimulation – a systematic review of the effects of different electromyostimulation methods on selected strength parameters in trained and elite athletes. Filipovic et. al. J Strength Cond Res. 2012 Sep;26(9): 2600-14.’

    Find det online her.

    • 89 studier er inkluderet. Effekt af elektrisk stimulering undersøgt ift. maximal strength, speed strength, power, jumping and sprinting ability.
    • Konklusion: EMS is effective for developing physical performance. Because of the clear-cut advantages in time management, especially when whole-body EMS is used, we can expect this method to see the increasing use in high-performance sports.

    ​Resultaterne er bl.a.:

    • Maximal strength: Isometric Fmax +58.8%; dynamic Fmax +79.5%.
    • Speed strength: Eccentric isokinetic Mmax +37.1%; concentric isokinetic Mmax + 41.3%; rate of force development + 74%; force impulse + 29%; vmax + 19%.
    • Power: +67%.
    • Vertical jump height: +25%. Squat jump +21.4%. Countermovement jump +19.2%. Drop jump +12%.
    • Improved sprint times by as much as -4.8% in trained and elite athletes. 

    Forskning i forhold til restitution og skadesbehandling er ikke lagt på hjemmesiden, men findes i et meget stort antal.

  • Genoptræning efter hjerneskade

    Forskning ift. genoptræning efter hjerneskade

    Der er forsket rigtig meget i anvendelse af elektrisk stimulering til personer med erhvervet hjerneskade gennem årene. Det er dog gennemgående, at intensiteten er markant lavere end ved behandling af fx idrætsudøvere, se under Sport ovenfor.

    Til trods for dette er der fundet god evidens for elektrisk stimulering til bl.a. følgende problemstillinger:

    • Mindsket spasticitet
    • Forebyggelse af eller mindsket subluksation af skulderen og skuldersmerter
    • EMG-trigget FES
    • Synkeproblemer (dysfagi)
    • Øget styrke

    Se længere nede på siden for at læse nærmere om hvert af disse områder.

    I 2014 blev der publiceret et review, hvor man ville finde svar på, om elektrisk stimulering øgede styrken efter hjerneskade, og om dette kunne øge aktivitetsniveauet. Studiet kan findes her. Konklusionen var positiv i forhold til begge disse aspekter, og fagpersoner kan ifølge forfatterne med sindsro anvende elektrisk stimulering dagligt. Går man ind og nærlæser de inkluderede studier, bruges den elektriske stimulering dog typisk ikke ved særlig høj intensitet, hvilket kan have stor betydning for effekten af behandlingen.

    Forfatterne ønskede også at finde ud af, om elektrisk stimulering var mere effektiv end anden styrketræning samt hvilken dosis, man bør anvende. Ingen af disse spørgsmål kunne besvares på nuværende tidspunkt.


    Mindsket spasticitet

    Spasticitet er for mange mennesker, der er ramt af fx en blodprop i hjernen, et stort problem, og det kan bl.a. give funktionsnedsættelser og smerter. Det er typisk, at spasticitet behandles med fx Botox, som lammer muskulaturen. Set fra et genoptræningsmæssigt synspunkt, er det uhensigtsmæssigt at lamme muskulaturen, idet de lammede muskler vil undergå de forandringer, man oplever ved inaktivitet eller denerveret muskulatur. Musklerne bliver altså svage og hurtigt udtrættede, og ved længere tids inaktivitet vil musklen miste sin evne til at trække sig sammen, og muskelfibrene vil erstattes af fedt og bindevæv. Læs mere i dette studie: Skeletal muscle changes(…). C E Hafer-Macko et al. Får man Botox injektioner, bør man samtidigt træne med elektrisk stimulering. Læs fx dette studie: Botulinum toxin type A and short-term electrical stimulation in the treatment of upper limb flexor spasticity after stroke: a randomized, double-blind, placebo-controlled trial. S Hesse et al. 1998.

    Der er studier, der viser, at elektrisk stimulering reducerer spasticitet. Et af dem er dette: The efficacy of electrical stimulation in reducing post-stroke spasticity: a randomized controlled study. N Sahin et al. 2012. I litteraturen fokuserers ofte på, at den elektriske stimulering sættes på de svage muskler på den modsatte side af de spastiske, og kombineret med fx udspænding reduceres spaticiteten. Andre studier har dog fokus på at stimulere de spastiske muskler, hvilket reducerer spasticiteten, læs fx her: FES improves motor recovery of the lower extremity and walking ability of subjects with first acute stroke: a randomized placebo-controlled trial T Yan et al. 2005 eller her: Alterations in body composition and spasticity following subtetanic neuromuscular electrical stimulation training in spinal cord injury. A Carty et al. 2013.

    Det bør ud fra en fysioterapeutisk synsvinkel altid først forsøges med genoptræning, hvis der vurderes at være et genoptræningspotentiale, og hvis personen er motiveret herfor. Kan man reducere spasticiteten og samtidigt genvinde funktioner ved at træne de spastiske muskler, så vil det for de fleste være at foretrække. Man har dog brug for elektrisk stimulering, især hvis personen har vanskeligt ved selv at aktivere muskulaturen.


    Forskning ift. skulderproblemer

    Mange personer med lammelser efter hjerneskade har problemer med deres ene skulder. Musklerne, der normalt holder overarmen på plads i skulderleddet, kan være lammet, således at skulderleddet er ‘sublukseret’. Dette kan give både smerter og problemer med funktionen i armen pga. instabiliteten.

    Sætter man elektroder på bestemte muskler, kan man ‘trække’ overarmen op på plads, hvilket for mange personer reducerer eller fjerner skuldersmerterne. Hvis virkningen skal være permanent, skal muskulaturen genaktiveres og styrkes, hvilket kræver intensiv træning. Samtidigt kan der være stramme muskler, som udover tyngdekraften bevirker, at overarmen trækkes ud af leddet. Disse skal behandles sideløbende.

    Der er lavet en del studier på området. Nedenfor et lille udpluk af disse.

    Long term effectiveness of neuromuscular electrical stimulation for promoting motor recovery of the upper extremity after stroke. Z Ling et al. 2011.

    Efficacy of electrical stimulation in preventing or reducing subluxation of the shoulder after stroke: a meta-analysis. L Ada, A Foongchomcheay. 2002. 

    Prevention of Shoulder Subluxation After Stroke With Electrical Stimulation. S L Linn et al. 1999.

    The effect of electrical stimulation in combination with Bobath techniques in the prevention of shoulder subluxation in acute stroke patients. A Fil et al. 2011.

    I 2015 udkom et review omkring elektrisk stimulering ved skulderproblematikker, Effectiveness of Functional Electrical Stimulation in Improving Clinical Outcomes in the Upper Arm following Stroke af A.K. Vadafar et al. Find studiet her. Forfatterne kan ud fra de inkluderede studier konkludere, at elektrisk stimulering reducerer diastasen (dvs. at overarmsknoglen kommer på plads i leddet), men at man ikke kan bruge behandlingsformen til at mindske skuldersmerter eller øge funktionsniveauet. Dette kan lyde meget absolut, og man er er nødt til at gå ind og nærlæse studierne for at finde ud af, at ingen af personerne i disse studier er aktive undervejs i behandlingen. Det er nok for de fleste personer logisk, at man ikke bliver bedre til at bruge armen ved at styrke musklerne passivt, og det er en konklusion, som let kan misforstås. I forhold til at øge funktionsniveaet er det påvist mange gange, at elektrisk stimulering kan anvendes til dette. Se bl.a. ovenstående studie af Z.Ling et al og referencer i dette studie.


    EMG-trigget FES

    EMG-trigget FES betyder, at apparatet gennem en elektrode kan måle EMG-aktiviteten i en muskel. Man kan indstille bestemte typer elektriske apparater til at give en forudprogrammeret sekvens af elektriske impulser til forskellige elektroder, når denne EMG-aktivitet registreres. På den måde kan man lave funktionelle bevægelser som fx at føre hånden til munden, og pga. EMG-målingen vil den elektriske stimulering først starte, når personen selv er aktiv og bruger en bestemt muskel.

    Der er lavet mange studier omhandlende dette område. Nedenfor dette afsnit findes en liste over et par af dem. Denne behandlingsform kræver som udgangspunkt, at fx armen kan bevæges relativt frit (ikke for kraftig spasticitet), og personen skal helst have et vist funktionsniveau. Elektrisk stimulering aktiverer ikke muskulaturen på samme måde som man selv gør naturligt, og det er derfor ikke muligt at få en helt fin og flydende bevægelse. Dette diskuteres bl.a. i et studie fra 2012:Neuromuscular Electrical Stimulation for Skeletal Muscle Function af Barbara M. Doucet, Amy Lam og Lisa Griffin. Derfor vil man primært kunne bruge den elektriske stimulering til at genindlære bevægelser og ikke som sådan til at genvinde muskelstyrken, da intensiteten skal holdes lav. Erfaringer viser, at man ofte opnår en bedre funktion ved at træne ved høj intensitet som bl.a. beskrevet i det kinesiske studie her, og derefter træne funktionelt uden at bruge den elektriske stimulering.

    Therapeutic electrical stimulation to improve motor control and functional abilities of the upper extremity after stroke: a systematic review. J R de Kroon et al. 2002.

    Chronic Motor Dysfunction After Stroke. Recovering Wrist and Finger Extension by Electromyography-Triggered Neuromuscular Stimulation. J Cauraugh et al. 2000.

    Impact of EMG-triggerede neuromuscular stimulation of the wrist and finger extensors of the paretic hand after stroke: a systematic review of the literature. A Meillink et al. 2008.


    Synkeproblemer

    Hvis man har synkeproblemer efter fx en hjerneskade, kan man anvende elektrisk stimulering som en form for styrketræning for musklerne omkring svælget. Det kræver specielt udstyr, men er meget effektivt som træningsform.

    Læs bl.a. dette studie: Effortful swallowing training combined with electrical stimulation in post-stroke dysphagia: a randomized controlled study. J W Park et al. 2012.

    For at få mere viden om området kan denne hjemmeside anbefales: www.vitalstim.com


    Øget styrke

    Der er lavet et større review i 2007 omhandlende øgning af styrken ved hjælp af elektrisk stimulering. Studiet er udført af Glinskey og Harvey og hedder Efficacy of electrical stimulation to increase strenght in people with neurological conditions: a systematic review. De inkluderede 18 studier og fandt, at der var moderat evidens for, at elektrisk stimulering medfører styrkefremgang på over 20 % på omkring 12 uger. Læser man på selve interventionen i studierne har størstedelen af dem dog holdt intensiteten på et meget lavt niveau sammenlignet med den, der anbefales til idrætsudøvere.

    Et interessant studie, hvor der anvendes en høj strømstyrke, kan findes her: FES improves motor recovery of the lower extremity and walking ability of subjects with first acute stroke: a randomized placebo-controlled trial. Det er udført af Tiebin Yan et al. i 2005. De fandt, at 15 behandlinger med elektrisk stimulering resulterede i nedsat spasticitet, bedre koordination, øget styrke og et højere funktionsniveau. De skriver i deres diskussionsafsnit, at hjernecellerne sandsynligvis hurtigere genaktiveres efter hjerneskaden pga. den elektriske stimulering.

    Man ved samtidigt, at muskulatur meget hurtigt degenererer og svækkes ved immobilisering. Den elektriske stimulering medvirker til, at styrken i muskulaturen ikke svækkes i samme grad, som hvis man ligger stille i en periode efter hjerneskaden, hvilket selvfølgelig vil lette genoptræningen, når man ikke længere er sengeliggende.

    Læs mere om de forandringer, der sker i muskulaturen: Skeletal muscle changes after hemiparetic stroke and potential beneficial effects of exercise intervention strategies. C E Hafer-Macko et al. 2008.

  • Sclerose

    Forskning ift. sclerose

    Der har i de senere år været øget fokus på styrketræning til personer med sclerose, og træningsprincipperne er de samme som ved fx erhvervet hjerneskade. For scleroseramte kan elektrisk stimulering hjælpe til hurtigere resultater i genoptræningen, og mange oplever, at de ikke bliver lige så udtrættede som ved ‘almindelig’ styrketræning.

    Der mangler endnu studier til dette område på hjemmesiden, så indtil videre henvises til forskningen omhandlende personer med hjerneskade for at få mere viden om området.

  • Genoptræning efter operationer

    Forskning ift. genoptræning efter operationer og amputationer

    Som nævnt flere andre steder på denne hjemmeside, skal man passe på med at drage konklusioner ud fra forskningen, uden at man nærlæser studierne. På samme måde gør det sig gældende med dette område.

    Mange studier, som vil undersøge effekten af elektrisk stimulering efter operationer, anvender en alt for lav intensitet, og derved kan konklusionen blive, at elektrisk stimulering ikke har effekt, eller at det som minimum skal kombineres med styrketræning i fx maskiner. Se fx Resistance training in the early postoperative phase reduces hospitalization and leads to muscle hypertrophy in elderly hip surgery patients: a controlled, randomized study. C Suetta et al. 2004. Her indstilles intensiteten efter patientens tolerencetærskel, hvilket kan være et meget vidt begreb. 

    Et andet studie, som derimod opnår gode resultater med elektrisk stimulering, er dette: Low-Frequency Electric Muscle Stimulation Combined With Physical Therapy After Total Hip Arthroplasty for Hip Osteoarthritis in Elderly Patients. Gremeaux et al. 2008. De bruger en højere strømstyrke, som de endda øger gennem træningsprogrammet. Her går man efter den maksimalt tolererede strømstyrke, hvilket ofte er mere effektivt end bare at stoppe, når personen synes, at det bliver lidt ubehageligt. Man kan ofte skrue op på det dobbelte eller meget mere, før man når til den maksimalt tolererede strømstyrke.

    Der er ingen tvivl om, at elektrisk stimulering kan give øget muskelstyrke, hvis intensiteten er høj nok (se fx i forhold til idrætsudøvere under Sport i fanen ovenfor), men samtidigt giver det de bedste resultater, hvis man arbejder aktivt under behandlingen for at øge kontakten og kontrollen over muskulaturen. Det mindsker også ubehaget ved stimuleringen.

    Har man fået amputeret fx underbenet, kan det desuden helt praktisk være svært at styrketræne tungt nok, da protesen ofte ikke kan bruges i almindelige styrketræningsmaskiner. Her kan elektrisk stimulering let stå i stedet for træningen i maskiner, og resultaterne kommer hurtigt – specielt ved en ny amputation, hvor muskulaturen ikke er degenereret.

  • Inkontinens​

    Forskning ift. inkontinens

    Hvis bækkenbunden er svag, kan man få problemer med inkontinens. Bækkenbunden kan som alle andre muskler styrkes gennem træning, men det kan være svært for mange at spænde den rigtige muskel.

    Ved at anvende elektrisk stimulering kan bækkenbunden styrkes specifikt og kontrolleret, og forskning viser, at der er rigtig god effekt af denne behandling.

    Se bl.a. dette studie: 

    Transvaginal electrical stimulation in the treatment of urinary incontinence. Barosso et al. 2004.

  • Synkeproblemer

    Forskning ift. synkeproblemer

    Hvis man har synkeproblemer efter fx en hjerneskade, kan man anvende elektrisk stimulering som en form for styrketræning for musklerne omkring svælget. Det kræver specielt udstyr, men er meget effektivt som træningsform.

    Læs bl.a. dette studie: Effortful swallowing training combined with electrical stimulation in post-stroke dysphagia: a randomized controlled study. J W Park et al. 2012.

    For at få mere viden om området kan denne hjemmeside anbefales: www.vitalstim.com

  • Dropfod

    Forskning ift. dropfod

    At anvende elektrisk stimulering til at afhjælpe dropfod ved skader på det centrale nervesystem har været anvendt siden 1961. 

    Den nyeste forskning er meget overbevisende, og konklusionerne er, at hvis personen kan anvende en dropfodsstimulator, så har det stor betydning for funktionsniveauet. Man går ofte hurtigere end med traditionelle dropfodsskinner (se bl.a. her og her), man bruger mindre energi (se her), og spasticiteten i læggen mindskes over tid hos mange (se bl.a. her).

    Se desuden nedenstående studier.

    Measuring quality of life in stroke subjects receiving an implanted neural prosthesis for drop foot. A I Kottink et al. 2010.

    The Orthotic Effect of Functional Electrical Stimulation on the Improvement of Walking in Stroke Patients with a Dropped Foot: A Systematic Review. A I Kottink et al. 2004.