Behandling

  • U2
  • U1

Brug elektrisk stimulering som træningsform derhjemme

Træning med elektrisk stimulering kan bruges som træningsform hjemme og evt. understøtte anden træning.

Nederst på denne side kan du se et eksempel på træning. Jeg tilbyder desværre ikke længere behandlinger pga. sygdom, men kan henvise til Back2Sport.

Du kan læse mere om forskellige behandlings- og træningsmuligheder nederst på denne side ved at klikke på den fane, som er relevant for dig.

Ønsker du at afprøve en dropfodsstimulator, kan du henvende dig ved Ortos eller din lokale bandagist, som kan afprøve, om dette hjælpemiddel er egnet til dig.

  • Sport

    Elektrisk stimulering for at opnå en bedre præstation er udbredt inden for den professionelle sportsverden. De fleste store cykelhold har anvendt det i årevis for at opnå en hurtigere restitution, og i de senere år har det ligeledes vundet indpas i forhold til at optimere træningen for rytterne. På samme måde bruges det for fodboldspillere, håndboldspillere, rygbyspillere, atletikudøvere og mange andre.

    Som skadesbehandling og specifik genoptræning er der også mange muligheder. 

    Der findes meget forskning på området, og der er ingen tvivl om, at det er et område, som vil vokse inden for en kort årrække. Både inden for eliten, men også blandt amatører.

    For at læse om forskningen på området: Se under fanen Forskning.

  • Genoptræning efter hjerneskade

    Elektrisk stimulering har været anvendt i genoptræning efter hjerneskade helt tilbage i begyndelsen af 60’erne. Det er derfor ikke et nyt fænomen. Siden årtusindskiftet er der sket en kæmpe udvikling på området, ikke mindst fordi mange sportsfolk er begyndt at anvende det. Apparaterne er blevet mere sikre at bruge, og strømmen føles ikke så ubehagelig, som den gjorde førhen.

    I mange andre lande er det en fast del af standardbehandlingen efter fx blodprop i hjernen, men i Danmark er vi endnu ikke helt så langt fremme. Derfor er der mange patienter, som aldrig har fået tilbudt denne træningsform og måske heller ikke har hørt om den.

    Der er en række indikationer, hvor elektrisk stimulering med fordel kan anvendes. Her kan nævnes dropfod, nedsat funktion i arm eller ben, smerter i skulderen, synkeproblemer, inkontinens og spasticitet.

    For at læse om forskningen på området: Se under fanen Forskning.

    Genoptræning efter hjerneskade
  • Sclerose

    I de senere år har der været fokus på, at de fleste personer ramt af sclerose bør træne tung styrketræning for at undgå eller minimere en nedgang i funktionsniveauet. Dette kan være lettere sagt end gjort, idet mange scleroseramte kæmper med øget træthed, som kan være meget udtalt efter hård træning. Det kan også være svært at presse muskulaturen, når signalerne fra nervesystemet ikke når igennem.

    Elektrisk stimulering gør det muligt at øge muskelstyrken markant, uden at man nødvendigvis behøver at træne hårdt og fokuseret. Derfor har mange oplevelsen af, at de ikke udtrættes så meget efter træning med elektrisk stimulering. Den øgede muskelfunktion betyder også, at sympotmer som nattekramper, kolde fødder, spasticitet og klonus ofte reduceres. 

    Man kan undre sig over, at elektrisk stimulering som træningsform til scleroseramte ikke er mere udbredt. Siden årtusindskiftet er der sket en kæmpe udvikling på området. Apparaterne er blevet mere sikre at bruge, og strømmen føles ikke så ubehagelig, som den gjorde førhen. Mange behandlere er måske ikke klar over dette, og derfor er der mange patienter, som aldrig har fået tilbudt denne træningsform og måske heller ikke har hørt om den.

    Træningen kræver disciplin og viljestyrke, hvis man selv vil stå for det. Tidsmæssigt kan man dog nøjes med få minutters træning pr. muskelgruppe, og da det kan udføres hjemme, kan man i mange tilfælde have trænet de vigtigste muskler igennem på den tid, det ville tage at nå over til sin fysioterapeut eller hen til træningscenteret!

    For at læse om forskningen på området: Se under fanen Forskning.

  • Genoptræning efter operationer

    Efter større operationer mister man typisk en stor del af sin muskelstyrke. Får man indopereret et nyt knæ, kan man miste op til 80 % af sin muskelstyrke i den store muskel på forsiden af låret! Ved operationer omkring skulderen får mange problemer med indskrænket bevægelighed, nedsat koordination og måske smerter. 

    For mange opererede venter en lang og sej genoptræning, og det kan være svært at opnå den fulde styrke igen, specielt hvis man er rundet 60 år.

    Har man fået amputeret en legemsdel, fx underbenet, kan det være svært at træne både lår, haser og til dels også musklerne omkring hoften.

    Elektrisk stimulering er helt oplagt som supplement til genoptræningen, og man kan undre sig over, at det ikke anvendes som en standardiseret træningsmetode både før og efter en operation. Tidligere var det ikke muligt at træne med elektrisk stimulering, hvis man havde fået indopereret metal i kroppen, men grundet en teknologisk udvikling på området, er dette ikke længere en kontraindikation.

    For at læse om forskningen på området: Se under fanen Forskning.

  • Discusprolaps

    Elektrisk stimulering kan desværre ikke benyttes til at genvinde muskelstyrken, hvis du har et tryk på den perifere nerve. Muskulaturen kan ikke aktiveres, idet de elektriske impulser ikke kan give aktivitet i nerven.

    Man bør altid træne musklerne omkring ryggen ved en discusprolaps. På denne måde kan trykket på nerven reduceres, og symptomerne fra discusprolapsen kan derved mindskes. Samtidigt er der mindre risiko for, at man får en ny discusprolaps på et senere tidspunkt, hvis man har stærke muskler omkring rygsøjlen. Elektrisk stimulering kan anvendes hér, og specielt kombineret med IMS-akupunktur, hvor musklerne både aktivereres og får lov at slappe af, er effekten ofte markant efter blot en enkelt behandling.

    Er det er længerevarende tilstand, kan de lammede muskler holdes funktionsdygtige ved en anden form for elektrisk stimulering, hvor muskelfibren og ikke nerven stimuleres direkte. Dette er dog en behandling, som skal gentages flere gange dagligt, så man skal påregne at investere i sit eget udstyr til dette. Kontakt mig for at få en tid til en vurdering af din tilstand.

     

    For at læse om forskningen på området: Se under fanen Forskning.

  • Smerter

    Smerter kan have mange årsager, og det er altid vigtigt at forsøge at finde frem til problemers oprindelse, inden man begynder at tænke i smertelindring.

    Elektrisk stimulering kan bruges med to formål: Som symptombehandling eller som behandling af årsagen.

    Symptombehandling kan sidestilles med at tage smertestillende medicin, men med den store fordel, at det er uden bivirkninger. Det kan være som TENS-behandling, hvor de sensoriske nerver påvirkes og ‘bedøver’ et område af kroppen – som at stryge sig på armen, hvis man har slået sig. Den elektriske stimulering kan også øges i intensiteten, således at musklerne aktiveres. Muskler fungerer som store kirtler i kroppen, hvorfra der kan udskilles bl.a. endorfiner. Endorfiner er kroppen egen morfin, og udskilles dette i kroppen, kan man udover smertelindring få mere energi og en øget lystfølelse. Elektrisk stimulering ved en bestemt frekvens kan optimere udskillesen af endorfiner, så man i flere timer efter behandlingen kan opnå denne positive effekt.

    Årsagsbehandling er selvfølgelig at foretrække, hvis det er muligt. Skyldes smerterne en ubalance i det muskulære system, hvor nogle muskler arbejder for lidt, kan elektrisk stimulering genaktivere disse. Der er studier som viser, at allerede et døgn efter en smerte omkring et led i fx ryggen, kan man se, at muskelstyrken i de helt lednære muskler nedsættes. Genopbygges denne styrke ikke, kan det resultere i smerter af mere kronisk karakter, idet leddet ikke stabiliseres, og andre muskelgrupper måske spænder op for at forsøge at genskabe denne stabilitet. Derved kan symptomerne brede sig, og man kan føle sig helt låst omkring et område i kroppen.

    Kontakt mig, hvis du ønsker du en vurdering og behandling med henblik på at reducere dine smerter.

    For at læse om forskningen på området: Se under fanen Forskning.

  • Inkontinens

    Rigtig mange, både mænd, kvinder og børn, lider af inkontinens. Elektrisk stimulering kan med stor fordel anvendes med henblik på at styrke bækkenbunden. Knibeøvelser er ikke lige let for alle, som kan have svært ved at mærke, om de aktiverer bækkenbunden – specielt hvis denne er svag. Med elektrisk stimulering styrkes bækkenbundsmuskulaturen hurtigt og effektivt, og symptomer ved urge- og stressinkontinens kan reduceres markant.

    For mænd med rejsningsproblemer har bækkenbundstræning desuden vist sig effektivt, og for nogle år tilbage kørte et kampagne målrettet mænd: ‘Fra regnorm til anakonda’. Det er meget nærliggende at inddrage elektrisk stimulering i denne bækkenbundstræning.

    Det er let at købe apparater, som er sikre i brug, og træningsformen er meget simpel. Kontakt mig, hvis du ønsker vejledning til denne behandlingsform.

    For at læse om forskningen på området: Se under fanen Forskning.

  • Synkeproblemer

    Problemer med at synke mad og drikke efter fx hjerneskade kan være et stort problem for mange. Det kan desuden medføre lungebetændelse, hvis man fejlsynker.

    Man kan med fordel træne musklerne omkring svælget for at reducere eller fjerne problemet. Elektrisk stimulering kan bruges som en form for styrketræning af disse muskler på halsen. Det er en relativ ny tilgang til problemet, men der findes studier, som tydeligt viser, at det er en effektiv træningsmetode. Denne træningsform er ikke anvendt mange steder i Danmark og kræver dyrt specialudstyr. Kontakt forhandleren for at høre, om der er fagfolk i dit område, som tilbyder denne behandling.

    For at læse om forskningen på området: Se under fanen Forskning.

  • Dropfod

    Dropfod er en tilstand, hvor man ikke kan løfte sin fod fri fra underlaget eller stabilisere den i standfasen i gangen. Derved riskerer man at falde over dørtrin eller vrikke om i ujævnt terræn. Typisk afhjælpes problemet ved at fiksere eller støtte ankelleddet med en bandage eller ortose.

    Dropfod kan have flere årsager. Er årsagen en skade i hjernen eller rygmarven over lændedelen af ryggen (Th12 niveau), kan elektrisk stimulering anvendes til at aktivere musklerne på forsiden af skinnebenet, og foden kan derved løftes op og stabiliseres. Stimuleringen kontrolleres via en sensor i skoen eller på underbenet. Gangen kan i mange tilfælde blive mere naturlig, hurtig og effektiv, end det er muligt med en fast skinne. Det kræver dog, at der ikke er kraftig spasticitet eller udtalte bevægeindskrænkninger i ankelleddet.

    En dropfodsstimulator er et hjælpemiddel, som typisk bevilges af kommunen. Der findes flere på markedet, og det er vigtigt, at du finder den model, som passer til netop dine behov. Dropfodsstimulering kan bruges både til børn og voksne. Læs mere her.

    For at læse om forskningen på området: Se under fanen Forskning.